Konkursportalen.dk er en ny digital løsning, der flytter den hidtil manuelle proces med behandling af konkursboer online. Fordelene ved at digitalisere denne proces er bl.a. en effektivisering af bobehandlingen samt øget transparens og forventningsafstemning gennem et højere informationsniveau mellem kreditor og kurator.
På Konkursportalen.dk vil kreditor løbende få opdateringer om:
- Forløb og status på konkursbehandlingen
- Budgetterede og realiserede omkostninger forbundet med konkursbehandlingen
- Fremtidige sagsbehandlingsskridt og realiserede resultater
- Forventet dividende og forventet afslutning af konkursboet
Konkursportalen.dk er udviklet af Poul Schmith som en del af firmaets mission om at understøtte og forbedre juridiske processer gennem udvikling af nye digitale værktøjer.